Tonga

Jeg hedder Tonga. Jeg er 116 cm høj og jeg er født i 1996. Jeg er den mindste, men absolut også den klogeste og sødeste pony i ponyklubben. Jeg elsker at ride rundt med alle de små ryttere og med mine små korte ben går det hurtigt fremad. Jeg er måske ikke den nemmeste pony at få til at trave og galopere, men det gode ved at ride på mig er, at jeg er nem at stoppe igen når jeg er kommet op i fart. Det gør det meget trygt at ride på mig.  

Julia ejer mig og Mie har part i mig. De to siger, at jeg er en super fantastisk pony. Jeg synes de har ret. Jeg opfører mig altid pænt sammen med mine venner ude på folden. Jeg er god til handicapridning, jeg kan ride dressur og jeg er hammer sej til at springe. Jeg er også meget dygtig til at blive striglet og sadlet op i stalden.

Faktisk laver jeg sjældent unoder – medmindre selvfølgelig, at der er mad i nærheden. Jeg er nemlig meget glad for mad. Når der er mad i nærheden kan jeg godt blive lidt fræk. Jeg elsker bare gulerødder og æbler og jeg kan slet ikke lade være med at tigge og forsøge på at hapse noget mad op af De små pigers lommer. Så hvis du skal ride på mig, kan det være smart at vente med at give mig lækkerier til efter ridetimen.

Det er desværre sådan, at alle de andre ponyer i stalden ikke kan lide gulerødder og æbler – de er simpelthen SÅ kræsne. Derfor bliver du nok nødt til at komme hen til mig med din gulerod :)

Vi ses i Ponyklubben. Hilsen Tonga

TONGA (1).jpgTONGA (2).JPGTONGA (3).JPGTONGA.JPG

Der er lukket for kommentarer.