Tarock

Davs med jer 🙂

Mit navn er Tarock.

Ligesom mange af de andre heste i stalden er jeg en fjordhest. Det kan godt være lidt upraktisk med alle de fjordheste i stalden, for så er der tit nogle der kommer til at bytte rundt på os. MEN, hvis i kigger godt på mig, kan i se at jeg har hvide prikker på næsen. Så ved i altid, hvem i skal huske at give en gulerod. Jeg elsker nemlig mad.

Jeg er en gul vallak, som er født d. 29. april 2001. Da jeg kom i Ponyklubben var jeg 4 år og kunne ikke så meget. Jeg havde kun skridtet turer og var derfor heller ikke i ret god kondi. Det ville min nye ejer Lene gerne lave om på, så jeg kom i skarp træning. Det gik dog kun langsomt fremad i starten, for jeg skulle også lige have tid til at vokse og blive stor og stær og få mange muskler.

Efter nogle år blev jeg meget bedre. Jeg synes faktisk selv, at jeg er blevet ret god til mange ting. Jeg har i hvert fald vundet mange præmier. Jeg er147 cm. høj, så jeg er en 1ér pony. Selvom jeg kun er en pony, skal jeg alligevel ride konkurrencer mod de store heste, fordi min ejer er blevet for gammel til at være ponyrytter. Det synes jeg er lidt snyd, for de store heste tager meget større skridt end mig, men jeg øver mig meget i at tage store skridt.

Jeg er bedst til at gå dressur og starter mange dressurstævner. Jeg håber på at jeg engang kan blive ligeså god, som min far Athos. Han har nemlig vundet Danmarksmesterskabet og Europamesterskabet i dressur for fjordheste mange gange.

Nogle gange starter jeg også stævner i Terrænridning, Agility og Spring. Det synes jeg selv jeg er meget god til, men min ejer kan bedst lide at ride dressur, så det andet starter vi kun, når vi er til fjordhestestævne i Revsø, hvert år i september.

Hvis jeg selv skal sige det, er min yndlings disciplin nok skovtur. Gerne med en enkelt galoptur eller 2. Jeg elsker at se noget nyt og er ALDRIG bange for noget, kun hvis der kommer en farlig vandpyt. Dem kan jeg ikke lide. Jeg kan ikke så godt lide vand, kun det der er i min vandkop. Engang imellem tager min ejer mig alligevel med til stranden, og for hendes skyld går jeg med ud og tager en dukker.

Jeg er nok den mest rolige hest på rideskolen. Faktisk har jeg kun tabt 1 elev i hele min rideskolekarriere. Det var fordi jeg en dag blev så glad for endelig at få lov at springe. Jeg glemte helt at jeg havde en elev på ryggen.

På fold er jeg nok lidt af en kylling. Jeg er nemlig bange for alle de andre heste undtagen min bedste ven Goffe. Derfor bliver jeg tit brugt som foldkammerat til de nye heste, fordi jeg altid er så flink og ikke bider eller sparker.

Jeg håber i vil komme forbi og hilse på mig i Boks nr. 20

Tag gerne en gulerod med 🙂

Der er lukket for kommentarer.