Janus

Hej, jeg hedder Janus Greis, men jeg bliver bare kaldet Janus.

Jeg er en vallak og er født d. 21. juni 1997, så jeg er en pony i sin bedste alder, i hvert fald hvis jeg selv skal sige det. Jeg er en fjordhest og er ca. 147 i stang. Jeg har stået i Ponyklubben længe, helt siden 2004 og jeg er glad for at bo her. Menneskerne er søde og man bliver passet rigtig godt.

I stalden er jeg ret velopdragen, for det går min ejer Anne meget op i. På folden glemmer jeg dog de gode manerer, for der kan min ejer ikke holde styr på mig. Her mener jeg, at det er mig der er kongen, og jeg har ikke tænkt mig at opgive tronen lige foreløbig. Når jeg ser sur ud, skal de andre på folden helst flytte sig.

På folden leger jeg af og til lidt grimeleg med fx Lexus eller Balou, men selvfølgelig kun når jeg selv gider. Ellers står jeg og spiser eller tager mig en lur.

Sammen med min ejer Anne rider jeg mest dressur og ture i skoven, hvilket jeg synes er fint. Vi springer også af og til, det synes jeg også er vældig hyggeligt. I skoven vil jeg helst have nogle af de andre heste med, så jeg ikke skal gå alene. Når jeg skal gå alene bliver alt alligevel lidt farligere, både barnevogne, cykler og hvad man ellers alt kan komme ud for at møde på sådan en tur. Man ved jo aldrig hvad de farlige ting kan finde på. Jeg er heller aldrig i tvivl om, hvilken vej det går hjemad igen, så sætter jeg altid farten op, så der er ingen fare for, at jeg og min ejer farer vild i skoven J.

Udover dressur, skovture og spring har jeg også prøvet agility, svømmeture, ringridning, pony games, kvadrille og været til stævner, så har prøvet lidt af hvert.

Det var lidt om mig. Kom da lige forbi og sig hej til mig næste gang du er i Ponyklubben. HUSK guleroden, så bliver jeg RIGTIG glad.

Der er lukket for kommentarer.