Gorm

Hej

Jeg hedder Romeo´s Gorm, men bliver til dagligt kaldet Gorm. Nogen driller mig og kalder mig Gorm den gamle. Jeg er faktisk ikke så gammel, jeg er født D 8 Juni 2006.

Jeg flyttede ind i ponyklubben i August 2018, da min nye ejer Camilla købte mig og fik sin største drøm opfyldt.

Her er jeg faldet rigtig godt til, og elsker alle de sjove ting man laver i ponyklubben.

Jeg er faktisk en lidt speciel fjordhest, da min ål er rød, så du kan altid kende mig.

Jeg elsker at gå til ridning med alle de søde børn, men tag ikke fejl af mig, jeg er også lidt en drillepind hvis du ikke fortæller mig hvem der bestemmer.

Særligt elsker jeg at komme på en skovtur.

Skal du springe på mig skal du holde godt fast, jeg elsker nemlig lidt fart når vi skal springe. Derfor rider min ejer Camilla også mest dressur:-)

Jeg er lidt en grovæder. Det vil sige jeg elsker mad, og specielt godbidder. Jeg er bare lidt grådig og en tiggeprins, så giv mig gerne godbidderne i min krybbe, så kommer jeg ikke til at hapse fingerne.

Faktisk er jeg bare en sød hest der elsker opmærksomhed, og som gerne vil være sammen med dig.

Kom gerne og besøg mig ved min boks NR 16, er du heldig så smiler jeg til dig:-)

Vrinsk fra Gorm

Der er lukket for kommentarer.