Etna

Hej allesammen

Mit navn er Etna og jeg er født d. 26 juni 2008. Jeg har boet i Ponyklubben siden sommerferien 2017. Det er rigtigt godt at bo i Ponyklubben, der er mange legekammerater og en masse søde børn – så man får meget opmærksomhed.

På folden kan jeg godt være lidt af en “diva”, da jeg jeg gerne vil bestemme over de andre, men jeg er jo også en “dame”

Dog passer jeg godt på de mindste, så der ikke sker dem noget.

Til daglig bliver jeg mest brugt til dressur, men jeg kan også rigtig godt lide at springe.

En tur i skoven har jeg bestemt heller ikke noget imod. Jeg er dog ikke den mest tålmodige, hvis vi skal stoppe op undervejs på turen, bliver det hurtigt kedeligt og så vil jeg bare gerne videre. Jeg er heller ikke så vild med at være alene, så bliver jeg ked af det.

For det meste laver jeg aldrig ballade, og gør stort set altid hvad jeg får besked på, og hvis ikke får jeg ret hurtigt besked på, at jeg skal høre efter.

Jeg elsker mad, og jeg tigger ofte om at få en masse godbidder.

Med mit venlige sind og et glimt i øjet, får jeg ofte hvad jeg beder om.

Så hvis man har godbidder på sig eller gulerødder gør jeg alt for en.

Så kig endelig til mig i Ponyklubben, jeg står i boks 10 – og husk en godbid :)

Der er lukket for kommentarer.