Artikel fra ridehesten

Ponyklubben Haderslev

En klub bygget på frivillighed

Ponyklubben Haderslev er en helt særlig klub, som drives på frivillig basis, hvilket giver et unikt fællesskab. Som en anerkendelse heraf blev klubben tildelt Årets Frivillighedspris 2016 af Dansk Ride Forbund

Af Tine Luther – tl@ridehesten.com

– Da Haderslev Rideklub for 16-17 år siden havde stået tom en årrække efter at være gået konkurs, besluttede nogle ildsjæle sig for at prøve at drive rideklub på en alternativ måde. Den nye klub skulle baseres på det sociale og på frivillighed. Ideen var også, at der skulle være plads til ryttere, der ikke havde økonomi til at have pony andre steder. Ponyklubben Haderslev blev stiftet, og der blev indrykket annonce i lokalavisen, hvor man efterlyste ponyer. Det gave pote – folk kom og læssede ponyer af. Det var både private, som havde ponyer ”tilovers”, og ridelejre, som udlånte deres ponyer i de perioder, hvor de ikke selv skulle bruge dem, fortæller Jeanet Juul Mortensen, formand for Ponyklubben Haderslev.

Det koster kun stråfoderet

I dag er alle ponyerne i Ponyklubben Haderslev ejet af ryttere, der selv rider deres pony. De er dog ikke ene om ponyen, for man kan ikke få sin pony opstaldet i ponyklubben, medmindre den indgår som elevhest i undervisningen. Ordningen fungerer rigtig godt, og der er ikke problemer med at få fyldt klubbens 21 bokse op.

– Ejerne har det fint med at dele deres ponyer, fortæller Jeanet Juul Mortensen. – Jeg kender ikke til nogen, der har flyttet deres pony, fordi de ikke brød sig om at dele den.

– Der er flere fordele ved deleordningen. Helt åbenlyst er der en økonomisk fordel, idet man kun skal betale for ponyens stråfoder. Alt andet foder betaler klubben, og Haderslev Kommune stiller bygningerne til rådighed, så der er ingen staldleje. En anden fordel er den frihed, det giver, at man ikke behøver at passe sin pony alle ugens dage.

Fire dage i rideskolen

– Ponyerne indgår i rideskolen fra mandag til torsdag. Vi har 110 elever, så ponyerne går 4-6 timer om ugen. Ejerne har selv råderet over dem i alle weekender samt ferier. Derudover rider de en undervisnings time en af ugens første dage. Det forlanger vi, for vi vil gerne holde styr på, hvordan de rider – og lære dem at behandle ponyerne på den måde, vi synes, de skal behandles på. Vi har stort fokus på hestevelfærd og vil ikke se hiv og træk og spark.

– Vi har en ansat til at passe ponyerne fra mandag til fredag, og så deles vi om staldvagterne i weekenden. Som udgangspunkt har man 10 staldvagtsdage om året, men hvis man har lyst, kan man ”købe” sig fri for staldvagter ved at løse andre opgaver i klubben.

Så rider jeg bare én klasse

– De fleste af vores ponyer startes til stævner, nogle helt op til de middelsvære klasser, af ejerne. Vi er rigtig stolte af, at vi kan være med på det plan, når ponyerne bliver brugt til rideskole fire dage om ugen.

– Også i forbindelse med stævner oplever vi klubbens særlige delementalitet. Det kan for eksempel komme til udtryk, hvis en af ponyerne bliver skadet til et stævne. Da vil en af de andre ryttere typisk sige: ”Så starter jeg bare i én klasse, og så kan du ride en anden klasse på min pony”. Hele vores koncept giver en anden måde at være sammen på, det er der slet ingen tvivl om.

Alle hjælper til

– Princippet om at alle hjælper til gælder også børnene, og fra de er 10 år gamle indgår de som trækkere for de mindste ryttere en time om ugen, ligesom de hjælper nye elever med f.eks. at omgås heste og sadle op. Så får de også noget ansvar, og de klarer det rigtig fint, fastslår fortæller Jeanet Juul Mortensen.

– I vores opstaldningskontrakt står der bl.a., at børn og forældre skal stå til rådighed ved stævner og til vores ca. fire årlige arbejdsdage. Vi finder opgaver til det, den enkelte kan magte, og så løfter vi i flok på tværs at alder. Også det medvirker til, at vi har et særligt fællesskab – og at vi er glade for vores ting og passer på dem, fordi vi ved, at der ikke kommer nogen og erstatter dem, hvis de bliver væk eller går i stykker.

– Vi har en forventning om, at folk byder ind med et stykke arbejde på den ene eller anden front, ellers kan klubben overhovedet ikke løbe rundt. Det gælder både forældre, ejere af ponyerne og elever. Nogle kan drive penge ind, andre kan undervise eller gøre rent.

Økonomien er sund

– Vores økonomi hænger godt sammen, og vi laver et lille overskud hvert år, fortæller Jeanet Juul Mortensen. – Udover indtægterne fra elevskolen har vi vores cafeteria, som skraber penge ind til klubben. I cafeteriet sælges også mergindice, f.eks. i form af kalendere og krus med billeder af klubbens ponyer. Overskuddet fra cafeteriet anbringes i ”Støttekredsen”, hvor der kan søges midler til større investeringer – f.eks. har vi fået en silo til træpillesmuld af den vej.

– Vi er så heldige, at vi får stillet bygningerne til rådighed af Haderslev Kommune. Kommunen står for større vedligeholdelsesopgaver som f.eks. nyt tag, men al anden vedligehold klarer vi selv. Eksempelvis har vi selv stået for renovering af stalden, så den blev up to date i forhold til hestelovgivningen. Det klarede vi ved at samle 150.000 kr. ind via private sponsorer. Til andre formål har vi søgt fonde og sponsorer blandt byens erhvervsdrivende. Med en flok ildsjæle kan meget lade sig gøre!

Derfor blev Ponyklubben Haderslev valgt

DRF tildelte Ponyklubben Haderslev Årets Frivillighedspris, fordi klubbens grundfundament er frivillighed. Eksempler:

  • Man kan ikke få sin pony opstaldet i klubben, medmindre den indgår som elevhest.
  • Ponyejerne skal bidrage som hjælpere og rollemodeller for eleverne, og det giver et helt unikt fællesskab.
  • Undervisningen foregår på frivillig basis, og klubben lægger vægt på, at undervisernes kompetencer matcher de elever, som de skal undervise.

Der er lukket for kommentarer.